Smukke håndfarvede garner af Sus Gepard. Sus har håndfarvet siden hun var teenager og hun elsker stadig at trylle farver frem.

Alle farver er omhyggeligt fremstillet med tanker på at fungere optimalt i nogle bestemte design.

Farverne kan fint bruges til andre design, men vi viser hvordan de håndfarvede nuancer ser ud , når de er strikket. At se et håndfarvet garn og forestille sig dette farvespil i en strikket model, kan være svært at gennemskue for et mindre trænet øje.
For at sikre at der altid er succes ved brug af de håndfarvede garner, matcher vi strikdesign med hver af de håndfarvede garner.

Det er vigtigt , uanset hvad du strikker, at du altid strikker med 2 forskellige nøgler ad gangen, strik 1 -2 rækker pr ngl.
Hvis du kun skal bruge 1 ngl, da strik skiftevis med begge ender, den indefra og den udefra.

Sus Gepard håndfarver til et udvalg af butikker, der fører minimum 5 basiskvaliteter eller derover.
Der farves kun i begrænset mængde og farverne skal forudbestilles. Forvent leveringstid på 1½-3 mdr alt efter hvornår der bestilles. Bestil endelig i god tid.

Gepard farver på vores basisgarner og du kan bestille disse garner i råhvid, så man selv kan farve på dem.