Byens Halsedisse

36,00 DKK  u/Moms
( 45,00 DKK  m/Moms )

Byens halsedisse strikkes i to stykker indtil rullekraven, hvorefter arbejdet samles og kraven strikkes rundt i omgange på rundpind, og du kan vælge at strikke halsedissen i Eco Cashmere Vintage, Pura Lana + Cashmere Lace (1 tråd af hvert garn), CashSock Chunky eller My Wool. 

 

Efter køb af opskriften vil du modtage en email, hvori opskriften kan hentes. Der kan gå fra sekunder til minutter.
Kontrollér din mailadresse, for hvis der er fejl i den, kan vi ikke hjælpe dig!
Du vil kunne se en overskrift med ordene ”Hent:”, og herunder ligger et blåt link, som du skal klikke på for at sætte gang i din download.
Filen vil herefter enten lægge sig som en bjælke nederst i din browser, eller du vil kunne finde den i din download-folder.
Hvis det ikke fungerer at hente opskriften på mobil eller Ipad, så forsøg venligst på pc.

Sprog: Dansk og engelsk

Du behøver ikke at oprette en konto til at købe DOWNLOAD OPSKRIFTER!

Du kan købe opskrifter som PDF i 3 nemme trin:
- VÆLG de ønskede opskrift 
- LÆG I KURV
-TIL KASSEN - til nem og hurtig betaling

Størrelser: Small (Medium-Large)

 

Garnforbrug: Du kan vælge mellem følgende garner:

1) Eco Cashmere Vintage, fed à 50 g: 2 (2) fed (der bruges ca. 1½ fed).

2) Pura Lana, ngl à 50 g: 2 (2) ngl + Cashmere Lace, fed á 25 g: 1 (1) fed (her bruges ca. 2/3 fed).

3) CashSock Chunky, fed à 100 g: 2 (2) fed (der er ca. 70-80 g rest til et par børnesokker).

4) My Wool, ngl à 50 g: 2-3 (3) ngl.

Pinde: Korte jumperpinde 4 mm og en kort rundpind 4 mm (30 cm) i den bedste bambus fra Seeknit.

 

Strikkefasthed: 18 m og 34 p i rib, 2 r, 2 vr, målt let udstrakt = 10 x 10 cm.

Håndvask ved 15- max. 30°C afhængigt af det valgte garn.

Eco Cashmere Vintage

Materiale: 100% cashmere bestående af ca. 50% genanvendt cashmere fra nye ubrugte tekstilrester og ca. 50% ren ny cashmere.

Løbelængde: 50 g = 150 m.

 

Pura Lana

Materiale: 50% fin ny merinould, 50% blød alpaka.

Løbelængde: 50 g = 115 m.

+

Cashmere Lace

Materiale: 100% cashmere i fineste kvalitet.

Løbelængde: 25 g = 350 m.

 

CashSock Chunky

Materiale: 70% merinould, 20% polyamid, 10% cashmere.

Løbelængde: 100 g = 183 m.

 

My Wool

Materiale: 100% ekstra fin merinould.

Løbelængde: 50 g = 125 m.

spacer