Gepard Merano Sweater

Gepards Merano-sweater er sweater i klassisk og enkelt design. Blusen er strikket i Puf, et blødt miks af alpaca og bomuld. Med raglanærmer og striber er Merano en dejlig helårsbluse, der kan strikkes med høj hals, hvis der ønskes ekstra varme.

Merano er en del af kollektionen Begynder Puf – hvis du allerede har købt kollektionen, kan du købe denne opskrift enkeltvis.

 

Størrelser
S (M) L [XL]

Overvidde: 94 (102) 112 [124] cm
Længde: 50 (52) 54 [54] cm
Ærmelængde: 42 (42) 44 [42] cm

Garnforbrug
Puf fra Gepard
Frv. A: 2-3 (2-3) 3 [3] ngl a 50 g – på billedet vises 720 lys denim som frv. A 
Frv. B: 3 (3) 3 [4] ngl a 50 g – på billedet vises 510 mellemgrå som frv. B 
Frv. C: 2 (2-3) 2-3 [3] ngl a 50 g – på billedet vises 714 forårshimmel som frv. B 

NB: Til høj krave bruges 3 ngl frv. C til alle str.

Pinde
Rundpind nr. 8 (40, 60 + 80 cm) i bambus fra Seeknit og Gepard.

Strikkefasthed
11 m og 16 p i glat på p nr. 8 = 10 x 10 cm.
NB: Puf kryber 10% i længden ved første vask, dette er indberegnet i opskriften. Strikkefastheden er før vask.

Passer strikkefastheden ikke, så prøv med grovere eller finere pinde.

Vask med uldvaskemiddel ved 20-25°C. Brug vaskepose, så arbejdet holder formen, tør fladt.